4-farver eller CMYK (C=cyan M=magenta Y=gul K= sort) er 4 trykgrundfarver som tilsammen danner samtlige farver på trykflader.
For at trykke med disse farver skal farvedefinitionerne i din trykfil være indstillet til CMYK - dvs. at fotos i f.eks. Photoshop er konverteret fra RGB til CMYK-farverummet.
CMYK bruges både i offset, digitalprint og storformatprint.

Man kan også trykke med CMYK+specialfarve, hvilket kan give mere effekt og dybde på en bestemt farve. For hver specialfarve der skal tillægges, bliver produktionen dyrere!

Forskel på CMYK og RGB.
RGB farverummet er baseret på naturens farver og optræder i digitale fotos og skærmfarver.
CMYK farverummet er baseret på farver til trykte medier dvs. på en baggrund (f.eks. papir).
RGB farver kan ikke bruges til tryk!

Dette giver farvevariation fra skærmbilledet eller prøvetrykket og du vil opleve at CMYK-farverummet er mere begrænset end det du kan opleve på en skærm!

Publiceret 01-06-2017